Business i Lolland: Industripark ved Rødbyhavn og nye erhvervsspor

AfNyheder om business

September 2026 blev en måned, hvor Lolland Kommune fik en formel afklaring med direkte betydning for kommunens erhvervsarealer ved Rødbyhavn. Regeringen og aftalepartierne bekræftede, at et areal i kommunen skulle udpeges som statslig industripark, mens Femern-projektet fortsat satte rammerne for områdets infrastruktur og fremtidige erhvervsmuligheder. Samtidig blev et planlagt datacenter præsenteret for lokale borgere, og kommunens erhvervsklima blev genstand for debat efter en markant tilbagegang i Dansk Industris måling af kommunernes erhvervsvenlighed.

Kort overblik

Den vigtigste erhvervspolitiske begivenhed var beslutningen om, at Lolland Kommune kunne begynde arbejdet med en statslig industripark ved Rødbyhavn. Det samlede område omfattede næsten 800 hektar og rummede blandt andet Femernbyggeriets produktionsfabrik, arbejdshavnen og arealer mod nord i retning af den nye togstation. Beslutningen fjernede den usikkerhed, der havde forsinket den videre etablering, fordi organiseringen af tunnelelementfabrikken og arbejdshavnen først skulle afklares.

Industriparken blev i september omtalt som en mulig ramme for nye produktionsvirksomheder og investeringer, men der var endnu ikke offentliggjort bindende aftaler med konkrete virksomheder. Lolland Kommune havde tidligere oplyst, at der var gennemført markedsdialog med danske og udenlandske virksomheder. Den formelle udpegning gav derfor kommunen mulighed for at arbejde mere aktivt med udvikling og markedsføring af arealerne, men den indebar ikke i sig selv, at nye arbejdspladser allerede var etableret.

Et andet centralt punkt var et datacenterprojekt tæt på Rødby. Ved et borgermøde den 16. september deltog mere end 125 personer. Projektudviklingsselskabet Stender og Lolland Kommune præsenterede projektet, som tidligere var blevet forbundet med mellem 390 og 450 permanente arbejdspladser ved fuld udbygning. På mødet blev vurderingen desuden omtalt, at der kunne være omkring 300 arbejdspladser inden for selve datacenterområdet.

September indeholdt også en fortsat afklaring af Femernforbindelsens tidsplan. Femern A/S oplyste, at en ny tidsplan for åbningen skulle præsenteres inden udgangen af 2026. For virksomheder i Lolland Kommune havde det betydning, fordi forbindelsen, produktionsanlæggene og havnefunktionerne udgjorde centrale forudsætninger for områdets internationale tilgængelighed og den langsigtede erhvervsudvikling.

Industriparken ved Rødbyhavn blev gjort klar til næste fase

Den 24. september blev det endeligt bekræftet, at Lolland Kommune fik en statslig industripark. Den nordlige del af det samlede område blev udpeget, så kommunen kunne begynde arbejdet med at udvikle parken, mens de eksisterende funktioner omkring Femernbyggeriets fabrik og arbejdshavn fortsat indgik i den samlede geografiske sammenhæng. For kommunen var beslutningen vigtig, fordi den gav et statsligt kvalitetsstempel til et område, der allerede havde en tung industriel og logistisk anvendelse.

Udpegningen var samtidig en administrativ afklaring af et forhold, som havde stået i vejen for den videre proces. Arealet var tidligere blevet udpeget i forbindelse med den statslige indsats for produktionsvirksomheder, men den endelige bekræftelse var blevet afventet, fordi der skulle findes en løsning på organiseringen af tunnelelementfabrikken og arbejdshavnen. Med beslutningen kunne Lolland Kommune gå fra afventning til konkret planlægning og udvikling af den nordlige del af parken.

Kommunens erhvervsmæssige opgave bestod herefter ikke alene i at stille jord til rådighed. Industriparken skulle også markedsføres over for virksomheder, som havde behov for produktionsarealer, adgang til havn og en placering tæt på den kommende faste forbindelse til Tyskland. Kommunens egne oplysninger pegede på, at området omfattede næsten 800 hektar og lå i tilknytning til både havnefaciliteter, fabriksanlæg og den planlagte togstation. Det gav en samlet fysisk ramme, men krævede fortsat planlægning, investeringer og konkrete etableringer, før effekten på beskæftigelsen kunne opgøres.

De politiske udmeldinger om tusindvis af mulige arbejdspladser var derfor fremadrettede og ikke dokumentation for allerede indgåede aftaler. I september var der ikke offentliggjort bindende aftaler med kommende virksomheder eller et fast antal nye job. Den konkrete betydning lå i, at kommunen kunne arbejde videre med et officielt udpeget erhvervsområde og bruge statens industriparkstatus i dialogen med potentielle investorer.

Femernforbindelsen fortsatte som grundlag for erhvervsplanerne

Rødbyhavn var også i september tæt knyttet til Femernforbindelsens byggeorganisation. Produktionsfabrikken og arbejdshavnen havde allerede gjort området til et vigtigt anlægs- og logistikpunkt, mens industriparken skulle udvide perspektivet fra et tidsbegrænset tunnelbyggeri til en bredere erhvervsmæssig anvendelse. For Lolland Kommune var koblingen væsentlig, fordi nye produktionsvirksomheder kunne få gavn af den infrastruktur og de arealer, der blev udviklet omkring det eksisterende projekt.

Femern A/S oplyste den 23. september, at selskabet ville præsentere en ny tidsplan for åbningen af forbindelsen inden årets udgang. På det tidspunkt var der ikke meldt en endelig ny åbningsdato ud. Tidsplanen havde betydning for virksomheder, der planlagde investeringer, transport, rekruttering eller samarbejde på tværs af Danmark og Tyskland, fordi tidspunktet for den faste forbindelse påvirkede forventningerne til trafik og tilgængelighed.

I september blev der desuden omtalt en aftale om en eksklusiv forhandlingsproces mellem Sund & Bælt og Odense Port om et partnerskab for udvikling og drift af Femernforbindelsens produktionsfaciliteter ved Rødbyhavn. Oplysningen knyttede den lokale havne- og fabriksinfrastruktur til en mulig fremtidig driftsmodel. For erhvervslivet i kommunen var det relevant, fordi organiseringen af faciliteterne havde betydning for, hvordan området kunne anvendes efter anlægsfasen.

Sammenhængen mellem industriparken, havnen, fabrikken og togforbindelsen var dermed tydelig, men de økonomiske effekter var endnu ikke realiseret i september. De kommende virksomheder, den endelige Femern-tidsplan og beslutningerne om drift og arealanvendelse ville være afgørende for, hvor hurtigt området kunne udvikle sig fra anlægsområde til varigt erhvervsknudepunkt.

Datacenterprojektet satte arbejdspladser og lokal påvirkning på dagsordenen

Den 16. september holdt Stender og Lolland Kommune et borgermøde om et stort datacenterprojekt tæt på Rødby. Mere end 125 personer deltog, hvilket viste, at projektet havde lokal betydning ud over de direkte erhvervsmæssige perspektiver. Et datacenter ville kunne påvirke behovet for bygge- og anlægsydelser, tekniske leverancer og senere driftspersonale, men også stille krav til arealanvendelse, forsyning og lokal infrastruktur.

Da projektet blev lanceret, var der blevet nævnt 390 til 450 permanente arbejdspladser, når datacentret var fuldt udbygget. På borgermødet blev der samtidig omtalt en vurdering på omkring 300 arbejdspladser inden for hegnet. Forskellen viste, at tallene afhang af, om man talte om arbejdspladser direkte på datacenterområdet eller om en bredere samlet beskæftigelseseffekt. I september var projektet derfor fortsat forbundet med potentialer og vurderinger, ikke med dokumenterede, allerede skabte job.

For lokale virksomheder kunne et datacenterprojekt skabe efterspørgsel i flere faser. Anlægsperioden ville typisk involvere entreprenører, teknikere, transportører og leverandører, mens driften ville kræve specialiserede funktioner inden for blandt andet teknik, sikkerhed og vedligehold. De konkrete muligheder for virksomheder i Lolland Kommune afhang imidlertid af projektets videre behandling, tidsplan og krav til leverandører. Borgermødet var derfor også en del af den lokale afklaring af projektets rammer.

At mødet blev holdt i Lolland Kommune, gav kommunen en rolle både som myndighed og lokal udviklingsaktør. Kommunen skulle forholde sig til projektets planmæssige og infrastrukturelle konsekvenser, samtidig med at arbejdspladser og skattebase indgik i den erhvervspolitiske interesse. I september var det fortsat nødvendigt at skelne mellem de fremlagte beskæftigelsesvurderinger og en endelig beslutning om projektets gennemførelse.

Erhvervsklimaet blev udfordret af tilbagegang i DI-måling

September bragte også en kritisk diskussion af Lolland Kommunes erhvervsklima. Kommunen faldt 21 pladser til nummer 82 blandt 91 kommuner i Dansk Industris måling af erhvervsvenlighed. Placeringen blev drøftet på et møde, hvor en lokal erhvervsformand advarede om, at kommunens image kunne få betydning for virksomhederne. Målingen gav dermed en anden vinkel på erhvervsudviklingen end industriparken og datacenterprojektet: Kommunen skulle ikke kun tiltrække investeringer, men også sikre gode rammer for de virksomheder, der allerede var til stede.

En placering som nummer 82 dokumenterede ikke i sig selv årsagerne til tilbagegangen eller effekten på konkrete investeringer. Den viste derimod, at kommunens erhvervsservice og relation til virksomhederne blev vurderet kritisk i den pågældende undersøgelse. For lokale virksomheder kunne sådan en vurdering få betydning for dialogen om sagsbehandling, infrastruktur, arbejdskraft og planlægning, fordi den satte kommunens daglige myndighedsarbejde ind i en bredere erhvervspolitisk sammenhæng.

Udfordringen stod i kontrast til den statslige beslutning om industriparken. Lolland Kommune fik i september adgang til en stærk fortælling om arealer, havn og international infrastruktur, men skulle samtidig håndtere spørgsmålet om, hvordan virksomheder oplevede kommunen som samarbejdspartner. Industriparkens muligheder ville derfor ikke alene afhænge af arealets størrelse og placering. De ville også afhænge af kommunens evne til at levere forudsigelig planlægning, hurtig koordinering og en stabil kontakt til virksomhederne.

Debatten om erhvervsvenlighed gjorde det tydeligt, at de store projekter ikke stod alene. Industriparken og datacenteret kunne give nye aktiviteter, men den lokale erhvervsudvikling omfattede også mindre og eksisterende virksomheder, som havde behov for adgang til arbejdskraft, god infrastruktur og en effektiv kommunal administration. September samlede dermed både en konkret statslig mulighed og en tydelig lokal kritik, som kommunen skulle arbejde videre med.

Turisme og kystudvikling blev koblet til arbejdspladser

Turismeudviklingen indgik også i september i kommunens bredere erhvervspolitiske billede. En opdatering af den fælles udviklingsplan for turismen på Sjælland og Øerne ændrede de rammer, som Lolland Kommune arbejdede med. Kommunens eksisterende plan var vedtaget i 2022, men rammevilkårene havde ændret sig. Derfor blev den lokale kystplan og målsætningerne for turismeudviklingen taget op til fornyet behandling.

Det fremsatte mål var at fordoble turismen til fire millioner overnatninger. Planen blev knyttet til en forventning om øget beskæftigelse og lokal erhvervsudvikling, mens der blev afsat 300.000 kroner til ekstern konsulentbistand fra midler, der allerede var afsat til sydkysten. For virksomheder i overnatning, restaurationsdrift, detailhandel og oplevelser ville en højere aktivitet kunne skabe et større kundegrundlag, men målet var langsigtet og var ikke et resultat, der allerede var opnået i september.

På Lolland var turismeindsatsen tæt forbundet med kystområderne og behovet for at skabe arbejdspladser, der kunne fastholde og tiltrække borgere. Den lokale betydning lå derfor ikke kun i flere gæster, men i at få længere ophold, større sæsonspredning og flere indtægter til lokale virksomheder. De konkrete effekter ville afhænge af, hvilke projekter der blev prioriteret, og hvordan kommunen, erhvervslivet og regionale aktører omsatte planerne til tilbud og kapacitet.

September viste dermed en erhvervsudvikling med flere parallelle spor: tung produktion og logistik ved Rødbyhavn, mulige teknologiarbejdspladser i et datacenter og en langsigtet satsning på turisme ved kysten. Fælles for sporene var, at de krævede mere end politiske målsætninger. De skulle følges af planlægning, investeringer, kvalificeret arbejdskraft og en kommunal erhvervsservice, som virksomhederne oplevede som effektiv.

Kilder

Lignende indlæg