Business i Lolland: Fremgang i erhvervspræstationer og jobfokus midt i budgetpres
I marts 2026 stod Lolland Kommune over for en blanding af positive erhvervsudviklinger og økonomiske udfordringer. Kommunen oplevede fremgang i lokale erhvervspræstationer, mens budgetpres og udløbende tilskud satte pres på fremtidige investeringer i arbejdsmarkedet og virksomhedsudvikling. Måneden blev præget af initiativer fra Business Lolland-Falster og kommunale arrangementer, der støttede lokale virksomheder.
Kort overblik
Lolland Kommune forbedrede sin placering i undersøgelsen af lokale erhvervspræstationer fra 38. til 29. plads i 2026 sammenlignet med 2025. Denne fremgang, der havde pågået stødt siden 2022, afspejlede stærkere præstationer inden for erhvervslivets bidrag til den lokale økonomi. For virksomhederne betød det bedre betingelser for vækst og ansættelse i en region, der ofte kæmper med udfordringer som arbejdsløshed og begrænset infrastruktur.
Samtidig udløb udviklingspartnerskabsaftalen med Indenrigs- og Sundhedsministeriet ved udgangen af 2025, hvilket fjernede et årligt tilskud på 120 millioner kroner. Dette tilskud havde finansieret projekter inden for bolig, arbejdsmarked og erhvervsudvikling, og dets ophør skabte huller i kommunens budget, der påvirkede muligheden for at støtte nye virksomhedsetableringer og uddannelsesinitiativer.
Business Lolland-Falster arrangerede Tilskudsdagen, hvor virksomheder fik overblik over tilskudsordninger. Begivenheden hjalp lokale firmaer med at navigere i offentlige midler, hvilket var afgørende i en tid med stramme kommunale økonomier og behov for at styrke konkurrenceevnen på Lolland.
Job- og bosætningsmessen fra februar fortsatte at have effekt ind i marts, da nye ansættelser og bosættelser blev registreret. Denne momentum understregede kommunens fokus på at matche arbejdskraft med ledige stillinger i sektorer som landbrug, turisme og let industri.
Erhvervspræstationer i fremgang
Undersøgelsen af lokale erhvervspræstationer viste, at Lolland Kommune steg til 29. plads i 2026 fra 38. i 2025. Denne forbedring markerede den tredje på hinanden følgende fremgang siden 2022 og pegede på forbedret samarbejde mellem kommunen, virksomheder og erhvervsorganisationer. For det lokale erhvervsliv betød det øget synlighed og adgang til regionale midler, der kunne finansiere udvidelser og innovationer i en kommune med begrænsede ressourcer.
Fremgangen kom især fra styrkede indsatser inden for arbejdsmarkedsintegration og virksomhedsnetværk. Lolland Kommune havde i årene op til 2026 investeret i partnerskaber med Business Lolland-Falster, der faciliterede adgang til eksterne fonde. Dette hjalp små og mellemstore virksomheder med at ekspandere, hvilket skabte flere lokale jobs og reducerede pendling til Sjælland.
De forbedrede præstationer havde direkte betydning for arbejdsmarkedet, hvor antallet af ledige stillinger i erhverv som fødevareproduktion og vedligeholdelse steg. Kommunens placering i toppen af regionen motiverede lokale aktører til at fortsætte med at udvikle kompetencecentre, der matchede virksomhedernes behov.
Denne udvikling understregede Lolland Kommunes position som en voksende spiller i Lolland-Falster regionen, hvor erhvervslivet bidrog til at modvirke befolkningsnedgang gennem nye ansættelser og investeringer.
Budgetudfordringer og tilskudsudløb
Lolland Kommune stod over for et betydeligt budgetpres i marts 2026, delvist forårsaget af udløbet af udviklingspartnerskabsaftalen med Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Aftalen, der løb ud ved årsskiftet 2025/2026, havde leveret 120 millioner kroner årligt til udviklingsprojekter. Ophøret ramte direkte erhvervsinitiativer, da midlerne tidligere havde støttet jobcenter og virksomhedsincubatorer.
Kommunens budget for 2026 afspejlede dette tab, med behov for omprioriteringer inden for erhvervsfremme. Virksomheder mærkede pres på lokale tilskud til energiomstilling og digitalisering, områder hvor Lolland Kommune tidligere havde været aktiv. Dette tvang firmaer til at søge alternative finansieringskilder som EU-fonde.
Tidligere varmebølger og snefald havde også belastet budgettet, men marts 2026 handlede primært om det strukturelle underskud. Borgmester Marie-Louise Brehm Nielsen udtalte, at kommunen risikerede administration, hvilket kunne begrænse fleksibiliteten i støtte til nye etableringer.
Selv med udfordringerne fastholdt kommunen fokus på bæredygtig vækst, men tabet af tilskuddet krævede tættere samarbejde med private aktører for at opretholde momentum i erhvervslivet.
Tilskudsdagen og virksomhedsstøtte
Business Lolland-Falster afholdt Tilskudsdagen i marts 2026, en begivenhed der gav virksomheder et klart overblik over tilgængelige tilskudsordninger. Deltagere fra Lolland lærte om midler til vækst og innovation, hvilket var essentielt i en periode med kommunalt budgetpres. Arrangementet styrkede direkte lokale firmaers evne til at konkurrere nationalt.
Fokus lå på ordninger fra regionen og staten, herunder energi- og eksporttilskud. For Lolland Kommunes virksomheder betød det konkrete værktøjer til at investere i grøn omstilling, en sektor med potentiale på øen takket være vindenergi og landbrug.
- Tilskud til digitalisering hjalp mindre firmaer med at opgradere processer.
- Energiordninger støttede overgang til vedvarende kilder.
- Netværksmidler fremmede samarbejder mellem lokale aktører.
Begivenheden trak over 100 deltagere og førte til flere ansøgninger, der forventedes at skabe jobs i 2026.
Job- og bosætningsmessen i efterkant
Job- og bosætningsmessen den 28. februar i Maribo Hallerne havde langsigtede effekter ind i marts 2026. Lolland Kommune gentog succes fra foregående år med hundredvis af deltagere fra erhvervslivet. Måneden efter resulterede det i nye kontrakter og bosættelser, der styrkede arbejdsmarkedet.
Messen forbindeledes med lokale virksomheder inden for industri, service og landbrug. For Lolland betød det flere kvalificerede arbejdere til stillinger i Maribo og omegn, hvilket reducerede arbejdsløsheden i udsatte områder.
Kommunen rapporterede øget interesse fra flygtninge og udlændinge, der matchede med ledige positioner. Dette bidrog til diversificering af arbejdsstyrken og støttede vækst i sektorer som turisme.
Eftermæssigt arbejde i marts inkluderede opfølgning fra jobcentre, der sikrede langvarige ansættelser.
