Business i Lolland: Fremgang i erhvervsranking, grøn omstilling og fokus på international arbejdskraft i april 2026

AfNyheder om business

I april 2026 markerede Lolland Kommune en tydelig drejning i sin erhvervspolitik, hvor kommunen både rykkede frem i en national erhvervsranking og satte ny kurs for, hvordan den vil støtte lokale virksomheder og arbejdsmarked. Gennem en kombination af strategiske investeringer, grøn omstilling og fokus på international arbejdskraft blev måneden præget af konkrete signaler om, at Lolland ønsker at positionere sig som en mere attraktiv platform for erhvervsliv og investeringer.

Kort overblik

I april 2026 placerede Lolland Kommune sig som nummer 42 i en national undersøgelse af lokale erhvervspræstationer, hvilket var en forbedring i forhold til placeringen som nummer 50 i 2025. På regionalt plan blev kommunen samtidig ranglistet som fjerdebedst til erhvervsudvikling i Region Sjælland, hvilket understregede, at Lolland havde taget skridt frem i vurderingen af, hvordan kommunen støtter og tiltrækker erhvervsliv.

Samtidig med denne fremgang i rankingen arbejdede Lolland Kommune videre med sin strategi som platform for grøn erhvervsudvikling, hvor 2026 var sat som et år med stor fremdrift i omsættelse af visioner til konkrete projekter. Kommunen satte også fokus på infrastruktur, veje og fysiske anvendelsesmuligheder, herunder forholdet til Femern A/S og udformningen af forlandet, som kunne få betydning for fremtidige erhvervsaktiviteter på Lolland.

Desuden markerede måneden en tydelig politisk signal om, at Lolland Kommune ønskede at styrke dialogen med erhvervslivet og tage hånd om udfordringerne omkring arbejdskraft. En ny rapport viste, at en stor del af lokale virksomheder ønskede, at kommunen gjorde mere for at sikre international arbejdskraft, hvilket førte til, at kommunen overvejede at satse mere bevidst på rekruttering af udenlandsk arbejdskraft.

Erhvervsranking og regional position

I april 2026 blev Lolland Kommune placeret som nummer 42 i en national undersøgelse af lokale erhvervspræstationer, hvilket var en forbedring i forhold til placeringen som nummer 50 i 2025. Denne ranking bygger på en vurdering af, hvordan kommuner støtter og tiltrækker erhvervsliv, herunder faktorer som næringslivspolitik, infrastruktur, arbejdskraft og lokale initiativer. For Lolland Kommune var forbedringen et signal om, at de seneste år med fokus på erhvervsudvikling havde givet resultater.

På regionalt plan blev Lolland Kommune samtidig ranglistet som fjerdebedst til erhvervsudvikling i Region Sjælland, hvilket placerede kommunen blandt de mest attraktive områder i regionen for erhvervsliv. Denne position var særlig betydningsfuld, da Region Sjælland omfatter både større byområder og mere landlige kommuner, og at Lolland kunne konkurrere med større byer i vurderingen af erhvervsvenlighed.

Den forbedrede placering i rankingen var ikke bare et tal, men havde praktiske konsekvenser for lokale virksomheder. En højere placering kunne øge Lollands attraktivitet for investorer og virksomheder, der overvejede at etablere sig på øen. Det kunne også styrke kommunens forhandlingssituation, når den søgte tilskud eller samarbejde med regionale og nationale aktører.

Samtidig var der en bevidsthed om, at rankingen var et udtryk for, at Lolland Kommune havde taget skridt i den rigtige retning, men at der stadig var udfordringer at tackle. En af de centrale udfordringer var arbejdskraft, hvor mange virksomheder rapporterede om vanskeligheder med at finde den nødvendige arbejdskraft, både lokalt og nationalt.

Grøn omstilling og infrastruktur

I april 2026 var Lolland Kommune i gang med at omsætte sin vision om at blive en platform for grøn erhvervsudvikling til konkrete projekter. 2026 var sat som et år med stor fremdrift, hvor kommunen skulle gøre sig klar til at udnytte mulighederne i grøn omstilling, herunder investeringer i borgernær service og grøn omstilling. Dette afspejlede sig i et særtilskud på 210 millioner kroner i 2026, som skulle bruges til at støtte investeringer i infrastruktur og service.

Et centralt element i denne strategi var arbejdet med at få et klart overblik over områdets fysiske anvendelsesmuligheder, herunder forholdet til Femern A/S og udformningen af forlandet. Forlandet kunne blive et vigtigt område for fremtidige erhvervsaktiviteter, og Lolland Kommune arbejdede for at sikre, at det blev udnyttet optimalt. Dette var særligt vigtigt for virksomheder, der var afhængige af god infrastruktur og adgang til transportforbindelser.

Samtidig arbejdede kommunen med at udvikle et nyt system for at støtte grøn omstilling, hvor kravet om anden aktør blev ophævet. Dette betød, at virksomheder og organisationer kunne få lettere adgang til støtte og lånepuljer til investeringer i grøn omstilling. Det var et vigtigt skridt for at gøre det mere attraktivt for virksomheder at investere i grønne løsninger, da det kunne mindske barrierer og øge mulighederne for at få finansiering.

For lokale virksomheder var disse initiativer en mulighed for at modernisere deres drift og blive mere konkurrencedygtige. Grøn omstilling kunne også åbne døre til nye markeder og samarbejder, hvor virksomhederne kunne positionere sig som bæredygtige aktører. Dette var særligt vigtigt for virksomheder, der arbejdede med eksport eller samarbejder med internationale partnere.

Arbejdskraft og international rekruttering

I april 2026 var Lolland Kommune i gang med at drøfte, hvordan den kunne tackle udfordringerne omkring arbejdskraft. En ny rapport viste, at 65 procent af lokale virksomheder mente, at Lolland Kommune bør gøre mere for at sikre international arbejdskraft. Dette var et klart signal om, at mange virksomheder oplevede en mangel på arbejdskraft, og at de så på international rekruttering som en mulig løsning.

Denne rapport førte til, at Lolland Kommune overvejede at satse mere bevidst på at rekruttere nye udenlandske ansatte. Kommunen arbejdede for at finde ud af, hvad den kunne gøre for at komme virksomhederne i møde, herunder mulige initiativer til at gøre det lettere for udenlandske arbejdstagere at bosætte sig på Lolland. Dette kunne omfatte støtte til bolig, sprogkurser og integration i lokalsamfundet.

For lokale virksomheder var dette en vigtig udvikling, da det kunne hjælpe dem med at finde den arbejdskraft, de havde brug for. Det kunne også styrke Lollands position som et attraktivt sted at arbejde, både for lokale og internationale arbejdstagere. Dette var særligt vigtigt for virksomheder, der var afhængige af særlige kompetencer eller arbejdskraft, som ikke var let tilgængelig lokalt.

Samtidig var der en bevidsthed om, at international rekruttering ikke var en løsning på alle problemer. Kommunen arbejdede også for at styrke uddannelsesmulighederne lokalt og sikre, at unge kunne finde arbejde på Lolland. Dette var en del af en bredere strategi for at skabe et bæredygtigt arbejdsmarked, hvor både lokale og internationale arbejdstagere kunne bidrage til udviklingen.

Politisk kurs og dialog med erhvervslivet

I april 2026 satte Lollands nye borgmester, Marie-Louise Brehm Nielsen, ny retning for kommunens erhvervsudvikling med tæt dialog med erhvervslivet. Borgmesteren arbejdede for at sikre, at kommunens politik var tæt på virksomhedernes behov, og at der var en klar forståelse for, hvad der var nødvendigt for at støtte erhvervsliv. Dette var særligt vigtigt i lyset af de udfordringer, som mange virksomheder oplevede med arbejdskraft og infrastruktur.

En del af denne dialog var at sikre, at virksomhederne havde mulighed for at påvirke kommunens beslutninger og strategier. Dette kunne ske gennem møder, workshops og andre formater, hvor virksomhederne kunne give input til, hvordan kommunen kunne støtte erhvervsliv. Dette var en vigtig del af at skabe tillid mellem kommunen og erhvervslivet, og at sikre, at beslutningerne var forankret i virkeligheden.

Samtidig arbejdede Lolland Kommune for at sikre, at kommunens politik var i tråd med regionale og nationale mål. Dette var særligt vigtigt for at sikre, at kommunen kunne få adgang til tilskud og samarbejde med andre aktører. Det var også vigtigt for at sikre, at Lolland kunne konkurrere med andre kommuner om investeringer og virksomheder.

For lokale virksomheder var denne politiske kurs en mulighed for at få mere indflydelse på, hvordan kommunen udviklede sig. Det kunne også styrke deres tillid til kommunen og øge deres vilje til at investere i Lolland. Dette var særligt vigtigt for virksomheder, der overvejede at udvide eller etablere sig på Lolland.

Kilder

Lignende indlæg